Dressur

Dressur er en disciplin inden for ridesporten hvor hestens lydighed, smidighed i bevægelserne, fysik og samt evner trænes, ligesom rytterens opstilling og samarbejde med hesten. Vi tilbyder i Skibby Ride- og Voltigeklub dressurundervisning på alle niveauer, på hold samt privat undervisning, af uddannet berider og yderst kompetent underviser Hanne Haagen Hansen.

Springning

Ridebanespring er en disciplin inden for ridesporten hvor hesten styres gennem en bane med en række forhindringer af forskellig udseende samt højde i et tilpasset tempo, hvor hesten holdes i balance også mellem forhindringerne. Der tilbydes i Skibby Ride- og Voltigeklub springundervisning på forskellige niveauer.

Voltigering

Voltigering er en disciplin inden for ridesporten hvor der udøves gymnastik og dans på en skridtende eller galoperende hest. Hesten bliver kontrolleret i en volte af en longefører. Voltigering er en sport for alle aldre og kan udøves på mange forskellige niveauer. Der bliver i Skibby Ride- og Voltigeklub undervist i voltigering af erfarne og kompetente undervisere og klubben har opnået mange resultater indenfor sporten. Voltigering er en holdsport, som giver et dejligt sammenhold og styrker kroppen, smidigheden og balancen.


Distance ridning

Distanceridning er en hård sport, som kræver stor udholdenhed af både hest og rytter. Distanceridning rides over distancer fra 15 km. og op til 160 km på en dag. Der tilbydes ikke direkte undervisning i distanceridning i Skibby Ride- og Voltigeklub, men disiplinen bliver udøvet at flere tilknyttet ridecenteret. Underviser Hanne Haagen Hansen har i mange år selv redet disiplinen og undervist mange distanceryttere i dressur.